søndag den 15. juni 2014

Sund og nem æggehvide-fluff

Jeg bor meget tæt på Northside festival pladsen, og når min terrassedør er åben, kan jeg derfor høre lidt af musikken og larmen fra Northside, hvilket minder mig om, at de fleste, jeg kender, har overstået alle deres eksamener og pt hygger sig på Northside. Jeg derimod læser til tre eksamener, og derfor får jeg lidt ondt af mig selv nogen gange ;-) Dette er grunden til, at jeg lavede denne sundere fluff, og den hjalp lidt, for den er virkelig lækker....men gid jeg var på Northside! :-)


Sund og nem æggehvide-fluff (2 personer, inspiration: madling)
Ingredienser:
1 bæger pastoriseret æggehvider
1 spsk sukker (tilføj mere hvis den søde tand skriger på sukker ;-))
50g hindbær (eller andre bær)


Fremgangsmåde:
  • Pisk æggehviderne luftige 
  • Tilføj sukkeret og pisk indtil en stiv masse
  • Mos og evt. blend hindbær med en stavblender
  • Tilføj hindbærpuréen til æggehviderne og vend det sammen
  • Kom gerne i fryseren i 1/2 til 1 time
  • Server i to glas, og drys med frysetørrede hindbær eller jordbær på toppen :-)

Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar