mandag den 30. juni 2014

Nem lemonade {sukkerfri}

Sommerferien er igang for mit vedkommende, og da de sidste måneder inden ferien var trælse og meget pressede, så starter jeg ferien ud med en masse afslapning som fx at se alt for meget SATC og lege med vores mors hund Fie's seks hundehvalpe, der er 8 uger gamle og SÅ søde! Nå men indtil jeg får min lyst til at være i køkkenet tilbage igen, så er denne lemonade et hit! Den er nemlig virkelig hurtig at lave, da den maks tager 10 minutter at lave, så alle kan altså være med. Derudover er den sukkerfri og desuden VIRKELIG lækker! Jeg tænker, at det er en perfekt drik til at slukke tørsten med, når der bliver rigtig varmt :-)


Nem lemonade {sukkerfri} (1 glas, inspiration: twin food)
Ingredienser:
1 lille citron (saften herfra, ca. 1/4 dl)
1 spsk (med top) sukrin gold
3 dl vand (udskift evt halvdelen af vandet med danskvand)


Fremgangsmåde:
  • Pres saften fra citronen op i et glas 
  • Tilsæt sukrin gold og pisk det godt sammen med citronsaften (vi brugte en mælkeskummer og stoppede først da sukkeret var opløst, det tog lidt tid) 
  • Fyld op med danskvand og vand 
  • Kom isterninger, myne og et par citronskiver i glasset




Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar