lørdag den 14. juni 2014

Juice, juice, juice!

Jeg elsker juice, og jeg laver altid en juice, når jeg er på besøg hos vores mor, som har en centrifugal juicer. Friskpresset juice er nemlig ren luksus! Jeg har længe kigget efter en god men forholdsvis billig slow juicer, så da jeg læste en meget positiv anmeldelse af Wilfa juicemaster og tjekkede prisen, ja så var jeg solgt! Herunder kommer opskrifter på de lækreste juicer jeg har lavet indtil videre, og desuden en lille liste over fordele og ulemper, når en slowjuicer sammenlignes med en centrifugal juicer.

Tip: smag dine juice til med noget syrligt (citron eller lime), noget stærkt (ingefær eller chili), noget krydret (krydderurter eller kanel/kardemomme) eller noget sødt (banan)
 

Fordele ved en slowjuicer ift. en centrifugal juicer:
- juicen kan gemmes i op til 48 timer på køl
- der dannes ikke skum
- avokado, spinat, kryderurter mm. kan benyttes
- pulpen fra grøntsager kan bruges fx i i en fars, i en dej eller som tærtefyld (nok mest grøntsager så som gulerødder, rødbede, squash)
- nemmere at rengøre

Ulemper ved slowjuicer ift. en centrifugal juicer:
- skræl på fx appelsiner og citroner skal fjernes
- frugt og grønt skal skæres i mindre stykker
- maskinen er langsommere


Mine foreløbige juice favoritter:
  Juice 1: 
2 æbler, 2 gulerødder og 1 appelsin

Juice 2: 
1/4 agurk, 3 små klumper frossen spinat optøet, 1 pære, 1 æble, 1/2 gul peberfrugt, 1/4 banan og lidt citron

Juice 3:
2 appelsiner, 1 rød peberfrugt, 2 gulerødder

Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar