onsdag den 19. juni 2013

Grissini

Jeg spiser ofte salater til aftensmad. Men nogle gange skal der bare lidt ekstra til for at gøre salaten lækker. Disse brødstænger er super lækre og mega sprøde, og de gør lige salaten dét bedre! De er ikke ligefrem sunde, men alt med måde! De er perfekte til alle typer salater og som en lille snack/tapas, og de er også perfekte til at servere, hvis man pludselig får gæster! :-)


Grissini
Ingredienser:
3 dl lunken vand
50 g gær (1 pakke)
2 tsk fint salt
3 tsk sukker
1 æggehvide (fjern blommen fra ægget)
½ dl oliven olie
ca. 5 tsk tørret rosmarin
ca. 1,5 tsk hvidløgspulver eller hvidløgssalt
300 g hvedemel
280 g durummel

Fremgangsmåde:
- i en skål opløses gæren i vandet
- der tilsættes sukker og salt
- rør æggehviden i og rør godt
- tilsæt olie, rosmarin og hvidløgspulver (evt. hvidløgssalt)
- slutteligt tilsæt mel
- lad dejen hæve i et lune omgivelser i ca. 1,5 time.


- efter hævningen: slå dejen ned på et meldrysset bord
- del den i ca. 30 dele
- rul hver dejklup ud til en lang stang
- læg dem på bagepapiret og drys med groft salt
- bag dem ved 175 graders varmluftovn i ca. 20-25 min. til de er sprøde og gyldne



Bettina

tirsdag den 18. juni 2013

Yoghurt-fløde is

Denne is er mega lækker! Hjemmelavet flødeis synes jeg ofte bliver alt alt alt for tung og bliver ofte ret fed at spise, men når der også bruges yoghurt, er det noget helt andet!! Cremet, blød og fyldig grundet fløden, syrlig og let grundet yoghurten og så med fine vanille prikker og store stykker chokolade i :-) Jeg tror aldrig, jeg har hørt om en sådan is-udgave før, men med fløde og yoghurt i køleskabet, som skulle bruges, måtte det jo afprøves! Jeg havde desværre ikke mere yoghurt, men jeg tror sagtens, isen kan trække lidt mere yoghurt, men man kan jo smage sig frem. Isen er ikke lavet i en ismaskine, så alle kan være med :-) Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg laver yoghurt-fløde is!



Yoghurt-fløde is (der bliver 0,7-1,0 kg is)
Ingredienser:
3 dl fløde
2 past.æggeblommer (evt. alm. ægeblommer, hvis du tør!)
25 g hjemmelavet vanillesukker (eller bare sukker med vanillepulver/korn fra en vanillestang)
2 dl yoghurt naturel
Fyld: chokolade, chokoladeknapper, rosiner, tranebær, kagedej, små stykker af kage, vingummi eller noget andet (jeg brugte 80 g mørk chokolade, som jeg hakkede i grove stykker)

Fremgangsmåde:
- pisk æggeblommer og vanillesukker i en skål, så det bliver lyst og luftigt
- pisk fløden stiv (ikke grynet) i en anden skål
- bland æggesnapsen, chokoladen og yoghurten i flødeskummet (det skal vendes i så al luften ikke slåes ud af flødeskummet)
- hæld i en lufttæt beholder og kom i fryseren
- frys i 1½ time og blend i en blender til massen er glat, hvorefter massen hældes tilbage i den lufttætte beholder
- tilføj fyldet, og bland det i ismassen, hvorefter det kommes tilbage i fryseren
- frys nu i 1½ time mere hvor der røres i massen hver halve time



Charlotte

mandag den 17. juni 2013

Hjemmelavet isthe

Her i eksamenslæsningstiden har jeg fået mig en besættelse: ISTHE! Først var det købe-isthe, hvilket er dyrt og usundt... Derfor gik det op for mig (efter 100 overspringshandlinger), at jeg kunne lave en nyttig overspringshandling nemlig sund isthe! Denne isthe smager super lækkert, og den er dermed blevet min nye besættelse!


Hjemmelavet isthe
Ingredienser:
Saft fra en halv citron/lime
Ca. en liter varm the
Ca. 5 spsk honning eller sirup (mindre hvis man bruger kunstige sødemidler)


Fremgangsmåde:
- kog vand til the, og vælg din yndlings the
- lad den stå og trække i længere tid end normalt (den ekstra smag bare gør istheen mere lækker)
- i en glasflaske/kande: kom citron og honning/sirup i efter behov
- kom theen i også, og lad det stå uden låg og køle lidt af
- tag derefter låg på og stil den i køleskabet
- nyd den når istheen er blevet helt kold
- servér gerne med isterninger, og måske en skive citron eller ligende :-)
- husk altid at ryste flasken inden brug


Bettina

søndag den 16. juni 2013

Speltkerne-otto


Jeg elsker risotto, men ville godt have et lidt sundere alternativ til ris. Speltkerner er et perfekt alternativ til ris! Denne speltkerne-otte er meget mættede, og en potion på størrelse med den på billedet var mere end rigeligt til mig. det gode ved denne ret er, at den er fyldt med dejlige grøntsager, og den er derfor kun god for dig! :-)


Speltkerne-otto (4 potioner)
Ingredienser: 
1,5 spsk. olien olie
300 g speltkerner
3 dl hvidvin (jeg brugte en sød)
160 g frosne helbladet spinat
ca. 250-300 g frosne bønner i små stykker
ca. 6 dl grønsags bouillon (1 grønsags bouillon terning i 2-3 dl kogt vand)
1 god håndful frisk basilikum
Salt og peber


Fremgangsmåde:
- kom olie i gryden lade det varme
- kom speltkerner i og svits dem i et par minutter 
- kom vinen i og lad koge med låg på til vinen er kogt ind (ca. 10-15 min.)
- når vinen er kogt ind hældes bouillon vandet i
- lad det koge ind
- tilsæt derefter spinaten, bønnerne og krydderierne, og lad det simre i ca. 5-10 min.
- slutteligt kommes basilikum i
- lad det simre i 2 min.
- server speltkerne-ottoen med det samme med et lækkert stykke kød eller salat



Bettina

Chia morgengrød

Ja, dagen, hvor jeg købte de fantastiske chia frø, måtte jo komme. Chia frø er nogle vanvittig sunde frø, som indeholder masse omega 3, kostfibre, kalcium og proteiner. Chia frø kan suge en mængde væske, der er 12 gange større end dens egen vægt. Jeg indrømmer gerne, at denne grød har en meget anderledes konsistens, end hvad jeg lige er vant til. Konsistensen er egentlig lidt ligesom passionsfrugt kerner bare i en lidt mindre skala, da chia frøene er mindre. Knasende og bløde på samme tid.


Jeg synes, at de frysetørrede hindbær (eller friske bær eller bær-kompot) er et must til denne grød. Det er ikke en grød, man skal spise lige inden en omgang stepfit i fitnesscentret, da den ligger tungt i maven (jeg har afprøvet det for jer!). Til gengæld er man mæt i lang tid efter, hvilket selvfølgelig er et plus. Da jeg ikke lige er med på low carb high fat vognen brugte jeg altså light kokosmælk, men gør som du lyster. Kan sagtens stå 3-4 dage i køleskab!

Chia morgengrød (ca. 4 portioner, inspiration: Hjemmehosxenia)
Ingredienser:
1 dåse kokosmælk 400ml (jeg brugte light)
6 spsk chia frø (50g)
15 dråber flydende stevia (evt mere eller mindre)
Et par twist på en vanille twister

Fremgangsmåde:
- aftenen inden grøden skal spises blandes alle ingredienserne sammen, og der røres godt
- smag til med sukker/sødemiddel
- grøden vil være meget vandet, men næste morgen er den fast, bare rolig
- næste morgen røres der godt i grøden, og den serveres med frisk frugt/frugt-kompot/frysetørret frugt samt kokosflager/kokosmel eller andet lækkert :)



Charlotte

lørdag den 15. juni 2013

Mango smoothie

I sidste weekend efter en fantastisk omgang twin-step i fitnesscentret, hvor man stepper to personer på en bænk (prøv det, det er SÅ sjovt!), og efter at have været fanget i næsten en time 10 meter fra min lejlighed pga. Aarhus City Halvmaraton, havde jeg brug for noget lækkert til at forsøde eksamenslæsningen med :-) Det kom der denne cremede, vanilleprikkede mango smoothie ud af. Jeg drak det ene glas som smoothie, og  så puttede jeg resten i fryseren, så det blev en lækker sorbet is. Begge dele var meget lækkert!


Mango smoothie (2 glas)
Ingredienser:
2-2,5 dl mælk
200g frossen mango (jeg brugte frisk mango der var frosset ned, men man kan ofte få mango på frost i supermarkederne)
20 drej på vanilletwister
Ca. 2 dråber stevia/svarer til 2 tsk alm sukker (afhængig af hvor sød din mango er)

Fremgangsmåde:
- blend alle ingredienserne i en blender
- smag evt. til med mere stevia/sukker
- nyd!




Charlotte

fredag den 14. juni 2013

Sund banan is

Jeg elsker is og andre søde sager, men det er jo så usundt... øv! Derfor er denne is perfekt! Ingen sukker og ingen fede mejeriprodukter, men derimod kun lækker banan og så lidt græsk yoghurt! Super lækker aftensnack eller dessert, som er rigtig nem og hurtig at lave. Den er cremet, lækker og smager som en bananflødeis! Jeg kan ikke sige noget dårligt om denne is. Kun at den måske er lidt vanedannende! :-) Og så kræver den ikke nogen ismaskine, så alle kan være med!


Sund banan is (1 portion)
Ingredienser:
300 g frosne bananer i skiver
2 spsk græsk yoghurt
1/2 tsk. vanilje pulver eller et par twist med en vanilje twister


Fremgangsmåde:
- bland alle ingredienserne i en skål og blend det hele med en stavblender
- først bliver det noget smulder, der ikke rigtig er sammenhængende, men bliv endelig ved!
- pludselig begynder bananmassen nemlig at få en en rigtig lækker softice konsistens
- server straks


Bettina