onsdag den 19. august 2015

Torskerognssalat

Undervisningen på uni starter i næste uge, og derfor er jeg helt begyndt at glæde mig til at skulle spise frokost, for i ferien har jeg nemlig for det meste fået den dårlige vane at springe frokosten over, så jeg har helt savnet at spise rugbrødsmadder ;-) Når det kommer til pålæg til mine rugbrødsmadder, så laver jeg, hvis jeg har tiden til det, meget ofte noget pålæg til mine rugbrødsmadder fremfor at købe fx kødpålæg fyldt med salt, nitrit og masse e-numre. Denne torskerognssalat smager så lækkert, og så er den en ny og frisk måde at spise noget af det billigste fisk, man kan købe, så også os på SU kan få fisk nok :-)


Torskerognssalat (pålæg til 6-8 rugbrødsmadder, inspiration: emmamartiny)
Ingredienser:
1 dåse torskerogn
4 spsk skyr eller græsk yoghurt
1 lille forårsløg
2 spsk citronsaft
Salt
Peber


Fremgangsmåde:
  • Kom torskerognen i en skål og mos den med en gaffel
  • Hak den lyse del af forårsløget fint
  • Tilføj skyr/græsk yoghurt, forårsløg og citronsaft
  • Bland det hele godt sammen
  • Smag nu til med salt og peber og evt. mere citronsaft
  • Snit den grønne del af forårsløget fint
  • Fordel pålægget på en rugbrød eller knækbrød og drys med lidt fintsnittet forårsløg
  • Resten af torskerognssalaten kan opbevares i en lufttæt beholder i køleskab i i hvert fald nogle dage






Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar