onsdag den 9. juli 2014

Wraps med skinke, spinat og flødeost

Da den står på ferie herhjemme, findes der for tiden ikke en madplan eller det der ligner. Derfor gælder det om at være opfindsom, når man er sulten og klokken er mange. Jeg havde nogle dage tidligere set en lækker og nem aftensmads-opskrift på en blog, og med næsten alle ingredienserne i køleskabet, ja så var inspirationen til aftensmaden altså i hus. Disse wraps er perfekte til madpakken eller som en let aftensmad, der nemt kan transporteres hen til en nærliggende park :-)


Wraps med skinke, spinat og flødeost (2 pers., inspiration: fit4livin)
Ingredienser:
200g neutral flødeost
1/2 spsk soya
1/2 citron (saften herfra)
Dild (evt. tørret dildspidser)
200g skinke
Tomater
Frisk spinat
Wraps

Fremgangsmåde:
  • Bland flødeost med citronsaft, soya og dild 
  • Smag evt. til med lidt salt og peber (husk soya har saltet i forvejen)
  • Smør en wrap med flødeostcremen 
  • Læg spinat over halvdelen af wrap'en
  • Fordel også lidt finthakket tomat over spinaten
  • Læg to skiver skinke på den del af wrap'en hvor spinat og tomat ligger
  • Rul nu wrap'en stramt (start i den ende hvor fyldet ligger)
  • Gentag herefter så du ender med 1-2 ruller pr person
  • Medbring rullerne i madpakken, på en skovtur eller skær rullerne i skiver á ca. 2 cm tykkelse


Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar