mandag den 5. maj 2014

Rabarberis med chokoladestykker {sukkerfri}

I anledningen af det super lækre vejr og lidt piskefløde i køleskabet, som skulle bruges, ville jeg lave min yndlingsis nemlig solbær sorbet-flødeis. Jeg troede, at jeg havde en pose mere med solbær med fra vores farmor og farfars have i min fryser, men det viste sig at være sorte bønner. Det kan man jo ikke lave is af, så jeg fandt i stedet nogle rabarber i fryseren, som jeg tænkte måtte kunne bruges. Sådan blev denne fantastiske is altså skabt! Og den smager altså virkelig godt! Syrlig men samtidig cremet pga fløden! Jeg kom bare til at piske æggeblommerne med lidt sukker som vanligt, men det er jo oplagt, at bare bruge lidt sødemiddel så som fx sukrin+ i dette tilfælde! Isen har den flotteste sarte rosa farve, og ja så smager den bare så godt! En virkelig lækker is!


Rabarberis med chokoladestykker {sukkerfri}
Ingredienser:
Omkring 2 dl rabarbersaft (lavet af 200g rabarber og ca 4 dl vand)
4 æggeblommer (evt pastoriseret dvs 2 bægre af disse)
4 spsk sukker (evt. sukrin+ eller anden sødemiddel)
1,5 dl piskefløde
1 håndfuld grofthakket mørk chokolade

Fremgangsmåde:
  • Kog rabarber, vanillekorn og vand i ca 30minutter
  • Si rabarberkødet fra, og lad rabarbersaften køle helt af (evt i fryseren)
  • Pisk piskefløden til flødeskum
  • I en anden skål piskes æggeblommer med sukker indtil det er lyst og luftigt
  • Herefter vendes den kolde rabarbersaften i æggesnapsen
  • Kom nu ca halvdelen af flødeskummet i æggesnapsen, og rør det til en ensartet masse
  • Herefter vendes resten af flødeskummet forsigtigt i, indtil det er godt fordelt
  • Kom i en beholder, og kom i fryseren
  • Rør i isen efter en time
  • Herefter røres der i isen en gang hver halve time 
  • Når isen er som softice, kommes den grofthakkede chokolade i isen

Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar