torsdag den 10. april 2014

Verdens bedste pølsehorn

I disse dage er jeg fuldtids-børnepasser dvs. 24 timer i døgnet, og i morgen har jeg, sammen med børnene jeg passer, en playdate med nogle andre børn... ja, så spændende er mit liv pt ;-) Til en playdate hører der selvfølgelig en lækker frokost til! Derfor tænkte jeg pølsehorn. Pølsehorn er jo altid et hit hos børn... og voksne, og så er de super nemme at medbringe. Disse pølsehorn er super lækre, og så er de bløde i dejen pga. mælken! Altså er dette opskriften på de mest perfekte pølsehorn! :-)


Verdens bedste pølsehorn (inspiration: valdemarsro)
Ingredienser: 
1 dl sødmælk
50 g gær
1 dl græskyoghurt
1 æg (+ 1 ekstra til pensling)
400 g hvedemel, gerne fulkorns hvedemel
1 tsk salt
1 spsk sukker
3/4 dl oliven olie
500 g lækre pølser (jeg brugte oksekødspølser)
1-2 spsk tomat konsentrat
1-2 spsk tomat ketchup



Fremgangsmåde: 
  • Varm mælken op til 37 grader og rør gæren ud deri (mælken vil føles som samme temperatur som din lillefinger når den er 37 grader)
  • Tilsæt den græske yoghurt, æg, sukker og salt
  • Slutteligt røres melet i lidt af gangen
  • Ælt godt i nogle minutter 
  • Lad dejen stå ved stuetemperatur i 1 time til hævning
  • Rul derefter dejen ud og skær ca. 20-25 trekanter 
  • Bland tomatkoncentrat og ketchup sammen i en lille skål, og smør blandingen ud på trekanterne 
  • Rul derefter dejen rundt om pølserne, og læg dem på en bangeplade beklædt med bagepapir
  • Lad pølsehornene efterhæve i 30 min. 
  • Tænd ovn på 225 grader varmluft
  • Derefter pensles der med æg og drys evt. med sesamfrø 
  • Bag pølsehornene i ca. 15 min eller til de er lækre gyldne


Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar