tirsdag den 1. april 2014

Bagt laks med tomat og asparges

Laks, laks, laks....ja jeg elsker elsker elsker laks! Det er dog trist, at det skal være så dyrt, når det nu er så lækkert! Men en dag skulle vi lige forkæles lidt med lækker laks, så jeg smækkede nogle lækre grøntsager og krydderier i et fad sammen med laksen. Jeg bagte grøntsager og laks i ovnen, og udfaldet var helt fantastisk lækkert. Så hvis du falder over lækre lakse stykker, så er denne opskrift et must try! Jeg serverede med disse lækre hvidløgs kartofler.



Bagt laks med tomat og asparges (ca. 4 pers.)
Ingredienser: 
3-4 lakse stykker med skind á 150g
1 dåse asparges eller et bundt friske
1 citron (saften herfra)
1 rød chili (frisk)
45 g dåse ansjoser i olie
4 fed hvidløg
4 tomater (skået i kvarte)
1 lille håndfuld frisk basilikum (groft hakket)

Fremgangsmåde:
  • Tænd ovn på det højeste den kan (i mit tilfælde var det 250 grader grill, men hvis din ovn ikke har grill, så undgå varmluft og brug i stedet normal over-under varme, og stil fadet så høj som muligt i ovnen) 
  • Kom lakse stykkerne i et ovnfast fad med skindsiden opad
  • Åben dåsen med ansjoser og hak dem groft
  • Kom olien fra dåsen med ansjoser over fisken, og fordel olien på alle laksestykkerne
  • Drys de grofthakkede ansjoser over laksestykkerne 
  • Knus hvidløg over fisken med en hvidløgs presser
  • Kom citron saften over lakse stykkerne, og læg tomaterne der er skåret i kvarte rundt om fiskestykkerne 
  • Skær chili i grove stykker og drys over fisken sammen med basilikum
  • Kom fadet ind i ovnen i ca. 15 min. eller til skindet er sprødt
  • Efter ca. 10 minutter kommes aspargesne også i fadet
  • Server straks med enten lækre kartofler, pasta eller salat
Bettina 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar