Svenske nutella- og kanelsnegle (ca. 40 stk.)
Ingredienser dej:
5 dl mælk
50 g gær
1 spsk kardemomme
150 g smør (stuetemperatur, skåret i mindre tern)
1 æg
1 dl sukker
1,5 tsk bagepulver
1,5 tsk salt
12 dl hvedemel
Ingredienser fyld:
150 g smør (stuetemperatur)
4 spsk kanel
1 dl sukker
Evt. nutella (hvis halvdelen laves med nutella, halveres kanel fyldet!)
Fremgangmåde:
- Varm mælken med kardemommen i en gryde til omking 48 graders varme
- Hæld mælken over i en skål/røremaskine og rør gæren ud deri
- Tilsæt æg og rør godt
- Dernæst tilsættes mel, bagepulver, salt og sukker
- Der røres godt
- Lad dejen kører i røremaskinen i ca. 7-8 min eller ælt dejen grundigt i hånden
- Imens dejen æltes færdig (i røremaskinen eller i hånden) kommes smørret i lidt af gangen
- Lad dejen hæve i ca. 40 min ved stuetemperatur
- Imens dejen hæver blandes fyldet i en skål
- Når dejen er færdighævet, deles den i to dele, og disse to dele rulles hver for sig ud på et meldrysset bord
- Når dejen er rullet ud i to stykker, smøres enten nutella eller kanelfyldet på, og dejen rulles som en lang pølse
- Herefter skæres den op i ca. 1,5-2 cm stykker og kommes i små bageforme på en bageplade
- Tænd ovn på 250 grader
- Lad dem efterhæve sådan i 20 min.
- Bag dem i ca. 6-8 min eller til de er let gyldne
Bettina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar