Jeg elsker ALT med rabarber! Der er allerede et par søde mennesker, der kender min hang til rabarber, der har lokket med nye lækre rabarber fra deres haver, og jeg er vild med det! I går spiste vi derfor rabarbersuppe med skyr-fløde topping. Normalt laver jeg altid rabarbergrød, men denne kolde suppe var altså også virkelig lækker! Det smager virkelig godt, og specielt med skyr-fløde topping til. Suppen er dejligt syrlig, hvilket jeg elsker, men hvis den bliver for syrlig, så kan der altid tilføjes mere sukker. Har I andre gode forslag til, hvad man kan lave med rabarber? :-)
Rabarbersuppe med skyr-fløde topping (inspiration: louisalorang)
Ingredienser:
500g rabarber
500g rabarber
7 dl vand
1 vanillestang (der kan sagtens bare benyttes en tom vanillestang)
2 stjerne anis
1 dl agave sirup eller alm. sukker
200-300g skyr
1 dl piskefløde
4 spsk agave sirup eller alm. sukker
Fremgangsmåde:
Charlotte
Fremgangsmåde:
- Snit rabarberne i stykker á 1-2 cm tykkelse
- Kom dem i en gryde sammen med vand, stjerneanis, vanillestang og sirup/sukker
- Lad koge ved lav varme i 30 minutter
- Herefter skal suppen trække i 30minutter i gryden
- Derefter sies suppen (ikke noget med at presse for meget på frugtkødet i sien)
- Suppen stilles til afkøling i køleskab i nogle timer
- Når suppen er helt iskold, laves toppingen ved at piske fløde med sirup/sukker indtil det bliver til skum
- Herefter vendes der skyr i flødeskummet
- Server rabarbersuppen iskold og med en klat skyr-fløde
Charlotte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar