Når man bor så tæt på ækvator, som jeg gør, så er kolde ting noget af det bedste! Derfor laver jeg smoothies hele tiden. Denne version blev utrolig god, så derfor tænkte jeg, at jeg ville dele den med jer :-) De frugter jeg har brugt her er ikke ligefrem i sæson i Danmark pt, men man kan i de større supermarkeder altid finde alle frugterne på frost. God dag derude!
Mango-ananas-hindbær smoothie (3glas)
Ingredienser:
2 mellemstore modne mangoer
100 g ananas (jeg brugte fra dåse)
Ananassaften fra dåsen eller vand/juice
2 store håndfulde frosne hindbær
Frossen mælk eller isterninger (hvad du nu lige har i fryseren)
Evt. mælk hvis du bruger isterninger i stedet for frossen mælk
Fremgangsmåde:
- Blend alle ingredienserne sammen i en blender
- Tilføj mælk hvis konsistensen ønskes anderledes
- Server med det samme!
Bettina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar