fredag den 14. juni 2013

Sund banan is

Jeg elsker is og andre søde sager, men det er jo så usundt... øv! Derfor er denne is perfekt! Ingen sukker og ingen fede mejeriprodukter, men derimod kun lækker banan og så lidt græsk yoghurt! Super lækker aftensnack eller dessert, som er rigtig nem og hurtig at lave. Den er cremet, lækker og smager som en bananflødeis! Jeg kan ikke sige noget dårligt om denne is. Kun at den måske er lidt vanedannende! :-) Og så kræver den ikke nogen ismaskine, så alle kan være med!


Sund banan is (1 portion)
Ingredienser:
300 g frosne bananer i skiver
2 spsk græsk yoghurt
1/2 tsk. vanilje pulver eller et par twist med en vanilje twister


Fremgangsmåde:
- bland alle ingredienserne i en skål og blend det hele med en stavblender
- først bliver det noget smulder, der ikke rigtig er sammenhængende, men bliv endelig ved!
- pludselig begynder bananmassen nemlig at få en en rigtig lækker softice konsistens
- server straks


Bettina

torsdag den 13. juni 2013

Pizza dej

Denne pizza dej bliver rigtig god, tynd og sprød! Og så skal den ikke hæve i mere end ca 10minutter. Faktisk laver jeg ofte en kæmpe portion af denne dej, når vi skal have pizza, og så ruller jeg dejen ud på bagepapir, hvorefter jeg putter pizza-bundene i fryseren. De skal ligge nogenlunde fladt. Så har man altid en pizzabund til en super hurtig pizza, og det er jo nemmere at lave sådan en pizza end at gå i netto og købe en pizza dej ;) Bundene tør op på få minutter.

Tip: fuldkorns durummel kan købes i alle større supermarkeder, og jeg bruger det altid til pizza dej, da bundene bare bliver virkelig lækre sprøde! Så jeg mener, at der altid skal være fuldkornsdurummel i en pizza dej! :)



Pizza dej (2 stk)
Ingredienser:
2½ dl vand
25g gær
2 tsk salt
200g fuldkorns durummel
150g tipo 00 mel (eller evt. almindelig hvedemel)

Fremgangsmåde:
- lad gæren smelte i vandet
- salt og fuldkornsdurummel blandes i vandet, og rør herefter meget grundigt!
- tilføj tipo00/hvedemel lidt af gangen og ælt tilsidst dejen med en hånd i skålen eller på bordet
- tænd ovnen på 225 grader over-undervarme
- lad dejen hæve indtil ovnen er varm
- del dejen i to, og rul hver klump dej ud på bagepapir så tyndt du kan!
- dejen skal ikke hæve yderligere, så nu kan der komme fyld på, eller man kan putte dejen i fryseren :)
- bag pizzaen i ovnen indtil den er helt sprød og lækker!


Charlotte

onsdag den 12. juni 2013

Kakao musli barer

Musli barer er noget, som vi begge elsker. De er lækre at have med i madpakken, eller bare som en sund snack, når man lige er lidt lækkersulten. Men problemet er, at dem man køber normalt er meget dyre og fyldt med sukker. Derfor forsøger jeg altid at lave mine selv. Plus dem man laver selv er 100 gange mere lækre, end dem man køber! Og så kan man jo selv bestemme indholdet, hvis man er kræsen ligesom mig ;-) Her er det en syndig kakao-udgave af de tidligere beskrevede musli barer.



Kakao musli barer
Ingredienser:
½ dåse kondenseret mælk
40 g hørfrø
100 g mandler 
20 g tranebær
40 g rosiner
50 g græskarkerner
50 g solsikkekerner
2 spsk. kakaopulver (det bitre man bruger til bagning)


Fremgangsmåde: 
- hak alle ingredienserne efter smag i en minihakker
- kom den kondenseret mælk i en gryde, og bring det i kog ved høj varme (koger når de første rigtige bobler kommer)
- dernæst tages det af blusset, og der røres godt
- kom alle de tørre ingredienserne i den varme kondenserede mælk
- rør massen godt rundt
- kom massen i et firkantet fad beklædt med bagepapir
- slutteligt drys med kokosmel på toppen 
- musli barerne bages ved 125 graders varmluft i ca. 1 time
- efter bagningen skal barerne køles af i ca. 15 min
- herefter skæres musli barerne ud i mundrette størrelser


Tip hvis de skal gøres ekstra lækre: jeg havde ca. 20 g smeltet chokolade tilovers, som jeg lige valgte at beklæde siderne på nogen af barerne med. Dette gjorde dem lige det lækrere! Men dette kan sagtens undværes ;-)


Bettina

tirsdag den 11. juni 2013

Baba ganoush, haydari og wrap-chips

Oversat til dansk er der altså opskrifter på aubergine dip, feta creme og chips lavet af wraps. Ligesom med squash, så kan jeg faktisk ikke lide aubergine i mad. Alligevel havde jeg købt en aubergine for noget tid siden (don't ask...), og nu så den altså lidt trist ud i køleskabet. Jeg kan dog nogenlunde godt lide aubergine forklædt som baba ganoush ;) Prøv det også selvom du ikke tror du kan lide aubergine! Derudover havde jeg noget feta, nogle røde snackpeber og nogle wraps. Det blev derfor til dette snack-festmåltid en aften ;) Feta cremen skal laves snart igen, det er en fantastisk dip til det her sommervejr. Udover chips dyppede vi også gulerodsstænger i de to dips, det kan klart anbefales og det mætter godt :-)


Baba ganoush
Ingredienser:
1 aubergine
2 fed hvidløg
1/2 dl yoghurt naturel
1 spsk tahin
1/4 dl olie
1/2 spsk citronsaft
1/4 tsk spidskommen
1/4 tsk stødt koriander
evt lidt røget paprika/cayennepeber 
Salt

Fremgangsmåde:
- skyl auberginen og prik den med en gaffel
- kom i ovnen sammen med hvidløgene i ca. 30min ved 200grader (eller indtil den er blød indeni)
- tag ud af ovnen og lad køle
- skær over på midten og skrab kødet ud
- put i minihakker med hvidløgene og blend
- tilsæt nu yoghurt, tahin, olie, cirtonsaft, spidskommen, koriander og evt. røget paprika
- blend godt og smag til med salt


Haydari
Ingredienser:
250g feta fra en blok (ikke det der tørre noget, der ligger i lage!)
½ dl mælk
1 rød snackpeber
1 fed hvidløg
1 håndfuld persille
Evt. peber og citronskal

Fremgangsmåde:
- skær feta og peberen i mindre stykker, og pres hvidløget i hvidløgspresser
- blend nu alle ingredienserne i en minihakker til cremen bliver helt glat
- smag til med peber og/eller citronskal (ikke salt, feta er rigeligt salt i forvejen)


Wrap-chips
Ingredienser:
2 wraps
Olie
Salt

Fremgangsmåde:
- klip eller skær wrapsne i trekantede stykker
- pensel dem med olie, og strø herefter salt over dem (og evt. andre krydderier!)
- bag i en 200grader varm ovn i 10 min (evt. lidt kortere)







Charlotte

mandag den 10. juni 2013

Chicken nuggets


Nogle dage har man bare brug for at være lidt usund! Derfor tænkte jeg en dag på nuggets. De smager super lækkert, og er en del sundere end dem man køber på mc donalds, og så er de meget mere lækrere! De er sprøde, og krydderierne gør dem ekstra gode! Perfekt tømmermændsmad kan jeg forstille mig! ;-) Her kommer min version af de kendte nuggets.


Chicken nuggets (til ca. 4 personer)
Ingredienser: 
Ca. 150 g kyllinge filet
3 æg
1,5 dl mel
4 dl rasp
1 spsk. paprika
1 spsk. karry
1 tsk. salt og peber
1 tsk. hvidløgssalt eller urtesalt
Olie til stegning


Fremgangsmåde:
- skær kyllingen ud i små firkanter/mindre stykker (ca. 2 cm * 2 cm, hvis muligt)
- pisk æggene med en gaffel i en tallerken
- bland mel, rasp og krydderier i en anden tallerken
- dyp et kyllingestykke i æggemassen, og rul det derefter i raspmassen
- læg den færdig nugget på en tallerken, og gentag nu med alle de andre kyllingestykker
- kom dine nuggets i en friturekoger i ca. 1-3 minutter, min stod på 190 grader
- hvis du ikke har en friturekoger, så steg dem på en pande med ca. 2-3 cm’s olie på (ca. 2-3 min. på hver side)
- nyd dem varme lækre og sprøde :-)
- server med pomfritter og masser af lækker grøn salat



Bettina

søndag den 9. juni 2013

Sukkerfri cholokade cupcakes

Jeg må indrømme, at jeg ikke har så gode erfaringer med sødemiddel, da jeg synes, det ofte har en grim bismag! Men med en farfar, der har sukkersyge, og mig selv som elsker søde sager lidt for meget, ja så prøver jeg engang imellem at afprøve nogle kageopskrifter og andre lækkerier med sødemiddel. Her er det så nogle chokolademuffins (som bliver forvandlet til cupcakes vha. denne frosting), som er MEGET velegnet til personer med sukkersyge, da der også er meget lidt fedtstof i dem!


Disse er de mest vellykkede, sunde kager jeg nogensinde har lavet - de smager præcis som en lækker, sukkerfyldt chokolademuffin, og der er ingen træls bismag!! Sødemidlet jeg her har brugt hedder Perfect Fit, og det kan altså anbefales til bagværk. Det kan vist købes i de fleste større supermarkeder. Det er både sødemiddel men så har det også egenskaber, som gør, at man kan halvere fedtstof mængden uden det kan smages i slutresultatet.


Sukkerfri chokolade cupcakes (Inspiration: Sukkerfrikager)
Ingredienser:
120g mel
60g Perfect Fit
30g kakao
2 tsk bagepulver
1 tsk vanillepulver (fra Urtekram)
1 æg
3/4 mælk
1 dl yoghurt
½ dl olie
1 knivspids salt
12-24 små stykker chokolade (sukkerfri eller evt. meget høj kakao procent, hvis det er til personer med sukkersyge)
1 portion af denne frosting

Fremgangsmåde:
- bland mel, kakao, salt, bagepulver og Perfect Fit og sigt det i en skål
- tilsæt nu resten af ingredienserne og rør det hele godt sammen, så der ikke er klumper
- put papirs-muffinforme i en metal-muffinform
- fordel dejen i ca. 12 forme
- skub 1-2 stykker chokolade ned under dejen midt i hver muffinform
- bag dem midt i en 200 grader varm ovn i 20 min ca.
- lad kagerne køle godt af
- tilføj nu evt. denne frosting





Charlotte

lørdag den 8. juni 2013

Sukkerfri frosting af to ingredienser

Til sunde, sukkerfri cupcakes hører sig selvfølgelig en sukkerfri frosting til. Her har jeg lavet en frosting af to ingredienser, uden tilsat sukker men kun sødme fra kokosmælken og lækker smag fra den mørke chokolade. Opskrifter med få ingredienser er altså smarte, og det er utroligt, at man kan lave noget så lækkert af to ingredienser! Opskriften på frostingen her må faktisk være et hit både blandt de der er lever efter princippet palæo/stenalderkost/LCHF, blandt veganere og personer med sukkersyge! Jeg ved godt, at man ikke må få specielt meget fedt, når man har sukkersyge, men engang imellem burde denne frosting dog være tilladt :) Senere kommer der en opskrift på nogle sukkerfri chokolademuffins, som er virkelig gode!



Sukkerfri frosting af to ingredienser
Ingredienser: 
1 dåse kokosmælk (ikke light!!) 400ml
1 plade sukkerfri chokolade 200g (en chokolade med høj kakaoprocent kan til nød bruges)

Fremgangsmåde:
- put kokosmælk i køleskab natten over
- næste morgen vendes dåsen og åbnes, og kokosvandet hældes fra
- jeg fyldte kokosvandet i en isterningpose, og jeg vil bruge disse isterninger næste gang jeg laver en smoothie
- put kokoscremen i en lille gryde sammen med chokoladen og varm op ved lav temperatur indtil alt er smeltet
- lad køle minimum 2-3 timer i en skål med låg eller film på eller evt natten over
- hvis det har stået natten over, er det nok nødvendigt at lade det stå på køkkenbordet 30min mindst
- herefter piskes frostingen let, blød og luftig
- sprøjt ud på kagen fra en sprøjtepose eller smør på kagen med en kniv




Charlotte