onsdag den 9. september 2015

Hurtig pulled chicken

Jeg elsker mørt kød, og derfor er langtidsstegt kød noget, jeg er stor fan af. Pulled pork er klart favoritten herhjemme, men denne pulled chicken tager maks. 5 minutter at gøre klar til ovnen, og herefter skal den bare stå og hygge sig i ovnen i 2,5 time. Pulled chicken er altså både lettere, hurtigere, mere fedtfattig end pulled pork, og så smager det altså også virkelig godt!


NB: rubben, der skal smøres på kyllingebrysterne, har jeg jeg lavet så simpel som mulig, så den kan bruges som lyn-hurtig hverdags-aftensmad, men der kan sagtens tilføjes flere krydderier som ved pulled pork så som fx spidskommen, løgpulver, cilipulver og cayennepeber.

Hurtig pulled chicken (4 personer)
Ingredienser:
500g kyllingebryst (3-4 stk)
2 spsk ketchup
1 spsk brun farin
1 spsk sød paprika (gerne med røgsmag, købes fx i Tiger)
1/2 spsk salt
Lidt peber


Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 120 grader almindelig ovn
  • I en lille skål blandes rubben af ketchup, brun farin, paprika, salt og peber
  • Læg kyllingebrysterne i et ovnfast fad
  • Smør rubben på kyllingebrysterne, og kom staniol over fadet
  • Sæt fadet i ovnen, og lad det stå i 2,5 med staniolen over
  • Efter 2,5 tjekkes det, om kødet er gennemstegt, hvis ikke så giv det lidt ekstra tid uden staniol over
  • Herefter trækkes kyllingekødet fra hinanden med to gafler
  • Vi spiste kødet i burgerboller med salat, agurk, løg, tomat og peberfrugt




Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar