Denne opskrift giver verdens bedste kanelkage! Det er en opskrift, som vores mor har i en af sine opskriftsmapper, der består af håndskrevne og udklippede opskrifter fra venner, familie og blade, og hvor kun de allerbedste (og afprøvede) opskrifter er at finde. Opskriften er blevet brugt et utal af gange, og den giver hver gang en virkelig god kage. Alle kan lide denne kage, og så er den endda også virkelig nem og hurtig at lave - fem minutter og så er kagen i ovnen! Kagen kan simpelthen ikke blive tør, da der er kærnemælk i, og glasuren er lidt ekstra lækker og syndig :-)
Verdens bedste kanelkage (1 lille brandepande)
Ingredienser kage:
125g smør
400g sukker
400g mel
3 tsk kanel
3 tsk natron
1/2 liter kærnemælk
Ingredienser glasur:
250g flormelis
2 tsk vanillesukker
1 spsk kakao
4 spsk stærk kaffe
4 spsk smeltet smør (ca. 50g)
- Smelt smør og lad det køle lidt
- Bland smør og sukker
- Mel, kanel og natron blandes godt sammen, og det tilsættes dejen skiftevis med kærnemælken
- Bag ved 200grader i 40-45minutter midt i ovnen
- Glasuren blandes i en gryde til alt er helt smeltet, og den kommes på den varme kage
- Pynt evt kagen, og lad den herefter stå indtil glasuren er størknet
- Opbevares udenfor køleskab
Ingen kommentarer:
Send en kommentar