fredag den 17. april 2015

Langtidshævet foccacia

Jeg elsker foccacia brød, når man får gæster! Det er nemt, hurtigt og det giver et super svampet og lækkert brød! Denne gang lavede jeg brødet langtidshævet, da jeg ikke havde så meget tid på selve dagen :-) Det fungerede fint, og brødet blev lidt mere svampet end normalt, og det er en ret god bonus, hvis du spørger mig :-)


Langtidshævet foccacia
Ingredienser dej:
7 dl kold vand
10-15 g gær
2 spsk olivenolie
850 g hvedemel

Ingredienser topping: 
Olivenolie
Rosmarin
Groft salt


Fremgangsmåde:
  • I en skål med vand opløses gæren
  • Derefter tilsættes olivenolien, og melet røres i lidt efter lidt 
  • Rør dejen godt igennem
  • Sæt låg på skålen eller kom husholdningsfilm+viskestykke over skålen, og kom den i køleskabet natten over 
  • Næste dag tages dejen ud af køleskabet
  • Dejen væltes forsigtigt ud i en bradepande beklædt med bagepapir
  • Lad dejen efterhæve i ca. 1 time ved stuetemperatur
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Når dejen har efterhævet skal, den pensles/smøres med olivenolien og drysses med rosmarin og salt
  • Bag brødet i ca. 40 minutter til brødet er let gyldent

Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar