onsdag den 25. februar 2015

Bagte rabarber

Jeg elsker alle slags morgenmad, men i hverdagene står den for tiden på køleskabshavregrød hver dag uden jeg er blevet træt af det endnu :-) Det er enten denne version med lakrids og hindbær eller en udgave hvor lakrids erstattes af lidt vanillepulver og hindbær erstattes af bagte rabarber. Bagte rabarber kan dog bruges til alt fra topping på yoghurt/skyr, til salater og til desserter. Bagte rabarber smager virkelig godt! Mine rabarber var fra fryseren, men de fine nye rabarber er jo lige på trapperne!


Ingredienser:
300g rabarber (rengjort og skåret i 1-2 cm lange stykker)
45g brun rørsukker/muscovado sukker (eller en blanding af hvid sukker og brun farin)

Fremgangsmåde:
  • Rengør rabarberne og skær dem i 1-2 cm lange stykker (jeg brugte rabarber direkte fra fryseren)
  • Afvej sukkeret
  • Bland sukkeret og rabarberne sammen og kom i et lille fad beklædt med bagepapir
  • Kom i en 200grader varm ovn 
  • Hvis frosne: rør i dem efter 30 min og 45min (de skal have ca 1 time, måske lidt mindre)
  • Hvis friske: rør i dem efter 15min (de skal have ca 30min)




Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar