tirsdag den 27. januar 2015

White russian

Herhjemme elsker vi en rigtig god white russian, men desværre findes der rigtig mange udgaver, der enten er fyldt med alt for meget fløde og dermed er kvalm eller også smager de af ingenting og er ikke cremede nok. Når vi laver white russian, så er det altid efter denne opskrift, hvor vi kun benytter sødmælk. Et lille skvis fløde til denne opskrift, gør den dog ikke værre ;-) Med disse white russians fejrede vi for en uge siden, at en rimelig hård eksamensperiode var veloverstået, og nu er et nyt semester allerede igang igen!


White russian (1 pers.)
Ingredienser:
1/2 dl vodka
1/2 dl kaffelikør (Kahlua)
1,5 til 2 dl sødmælk
Evt. et skvis fløde (slet ikke nødvendigt)


Fremgangsmåde:
  • Bland vodka og sødmælk (evt med en mælkeskummer eller i en shaker)
  • Tilføj isterninger
  • Hæld kaffelikøren i glasset over en spiseske, så det lægger sig i bunden af glasset, det ser så fint ud 
  • Når drinken skal drikkes, rører jeg dog det hele sammen, så alt er blandet :-)
  • Nyd i godt selskab



Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar