onsdag den 16. marts 2016

Verdens bedste pizzadej á la Meyer

Siden jeg afprøvede denne pizzadej for nogle måneder siden har vi holdt en del pizza-fester herhjemme, som egentlig bare går ud på at vi inviterer søde mennesker, og så laver vi masse pizza til dem! Disse pizzaer bliver præcis ligesom italienske pizzaer, og med denne pizzadej er pizza super nem gæstemad med wow-faktor, og eneste problem er, at der kun kan være en pizza i ovnen ad en gang, men man kan lave pizzaerne klar til ovnen inden gæsterne kommer. Da pizzaerne kun skal have max 10 minutter i ovnen, er det aldrig noget reelt problem, og det gør egentlig bare, at pizza-spisningen minder lidt om tapas-spisning, hvor man over en lang periode sidder og spiser lidt ad gangen ;-)

Pizzadejen giver en sindssygt medgørlig og elastisk dej, der kan rulles super tyndt ud, og dermed får man lækre, tynde og sprøde pizzaer. Da dejen laves 1 døgn inden den skal bruges, gør det også, at der kommer store luftlommer i dejen specielt i kanten hvor fyld ikke tynger dejen ned. Disse luftlommer er klart blevet et succeskriterie for god pizza for mig ;-) Et andet succeskriterie er for mig at bunden bliver så supersprød, at et stykke pizza kan holde sig selv, når man holder i kanten, og dette får man også ved denne dej! Bonus er at dejen bare består af normal hvedemel, hvilket gør at denne pizzadej er super billig at lave.


NB: pizzadejen kan sagtens bruges fx 2 eller 3 døgn efter den er lavet - det er dog en god idé at lige slå dejen ned (ælte al luften ud af dejen) et døgn inden den skal bruges, da den så er lettere at arbejde med dagen efter :-)

Verdens bedste pizzadej á la Meyer (4-5 pizzaer, til 3-4 personer da dejen er så tynd at man i hvert fald skal beregne 1 pizza pr person hvis der ikke er specielt meget tilbehør til)
Ingredienser:
5 g gær
2,5 dl vand
5-10 g salt
400-450g hvedemel
1/2 dl olie

Ingredienser hurtig pizzasauce:
1 dåse tomatpure
Lidt ketchup
1-3 spsk oregano
Salt
Peber


Fremgangsmåde dagen inden:

  • Kom gær og vand i røremaskinen
  • Tilføj nu salt og mel lidt efter lidt
  • Efter ca halvdelen af melet er i, kommes olien i
  • Tilføj nu resten af melet og kør røremaskinen i højt tempo i 5-8 minutter
  • Når dejen er blevet meget sej og elastisk, stoppes røremaskinen
  • Nu skal pizzadejen formes som kugler og lægges på fx en bageplade til hævning til dagen efter
  • Drys et lag hvedemel på en bageplade (denne portion fylder 1/2 bageplade)
  • Del dejen op i 4-5 klumper á 150 g (ja jeg vejer dejen for at sikre mig at der hverken er for lidt eller for meget dej til en god størrelse pizza) 
  • Jeg deler dejen ved at have lidt smagsneutral olie på mine fingre 
  • Form hver klump helt fin og rund ved at trække lidt i dejen og "spænde den op" til en bolle
  • Læg "bollerne" på den meldeyssede bageplade
  • Dup lidt olie på overfladen af hver "bolle", og kom herefter husholdningsfilm over dem
  • Kom et viskestykke ovenover
  • Lad nu dejen stå ved 5-8 grader celcius (fx udenfor i forårs/efterårs-perioden og ellers i køleskab) i et døgn eller mere

Fremgangsmåde på dagen:

  • Tænd ovnen på 250 grader varmluft med en bageplade i ovnen, og lad den varme op i gerne 15 minutter
  • Når pizzaerne skal laves drysses en smule mel på køkkenbordet, og dejen rulles helt tyndt ud
  • Kom den udrullede dej på bagepapir, og smør pizzasovs på, og kom herefter fyld på pizzaen (kom endelig ikke for meget fyld på)
  • Inden pizzaen skal ind i ovnen vælges almindelig ovn (over-under varme) eller evt. kun undervarme hvis man har sådan en funktion
  • Kom pizzaen ind på den brandvarme bageplade
  • Bag pizzaen i ca. 10 minutter ved de 250 grader
  • Når pizzaen kommer ud af ovnen, plejer vi ofte at lægge den på en rist i 1-5 minutter, så den bliver ekstra sprød :-)
  • Pizzaen på billederne er en morgenmadspizza bestående af pizzasovs, en smule af 3 forskellige oste (mozzarella, fastost og parmesanost), løg og nogle æg (hvis æggene får 5 minutter ved 250 graders varme, så er æggeblommen perfekt flydende)



Charlotte

2 kommentarer:

  1. Hej,
    Jeg har lavet dejen i går og GLÆDER mig til lækker pizza i aften. Jeg ville bare lige høre; hvor varm skal ovnen være og hvor længe skal pizzaen bages?
    Knus Caroline

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh jeg håber du bliver lige så vild med pizzaerne, som vi er :) Kom endelig med feedback. Hov det havde jeg glemt at beskrive, men nu er fremgangsmåden for bagningen også tilføjet herover! God pizza-fest i aften :)
      - Charlotte

      Slet