onsdag den 10. februar 2016

Skøn blomkålsalat med parmesan og basilikum

Denne salat ser ikke ud af meget, men efter jeg smagte den hos en veninde til madklub for en uge siden, har jeg selv lavet den nogle gange allerede. Den er SÅ god! Den har alt hvad man kan ønske sig i en salat: syre, sødme, salt, sprødhed, parfumeret smag fra basilikum og umami fra parmesan. Og så mætter den som alle andre salater med kål ekstremt godt. Prøv den, du vil ikke fortryde!



Skøn blomkålsalat med parmesan og basilikum (tilbehør til 4-6 personer, inspiration: magasinetmad)
Ingredienser salat:
1 blomkål
1 håndfuld groftrevet parmesan (30 g) 
1 potte basilikum
1 rødløg
2 røde æbler

Ingredienser dressing:
4 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
fintrevet skal af 1/2 øko citron
1 tsk flydende honning
salt og friskkværnet peber


Fremgangsmåde:
  • Skyl blomkålen, og fjern blade og lidt af stokken
  • Hak blomkålen fint, men der må gerne være nogle grovere stykker iblandt
  • Riv parmesanen groft
  • Pil rødløget, og hak det fint
  • Skyl æblerne, og skær dem i tern eller lignende
  • Bland blomkålen med parmesan, rødløg og æbler
  • Dressingen laves ved at røre ingredienserne til dressingen sammen
  • Smag til med salt og peber, og vend herefter dressingen i salaten
  • Sæt salaten i køleskabet, og lad den trække ca. 1 time
  • Inden servering plukkes basilikummen og bladene hakkes/rives groft og drysses over salaten
  • Rør rundt i salaten, og pynt tilsidst med nogle hele basilikumblade





Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar