mandag den 28. december 2015

Tip til billig Callebaut og Valrhona chokolade m.m.!

Jeg var for nylig på chokoladekursus med en veninde, hvor en konditor lærte os at temperere chokolade, og derudover lavede vi en masse forskellige fyldte chokolader og flødeboller. Efter dette kursus gik der ikke lang tid, før min veninde og jeg blev enige om, at vi fra nu af ikke kunne leve uden god kvalitets chokolade, for de lækre ting, vi havde lavet og fået med hjem smagte helt sindssygt godt! Den billige chokolade fra Netto (som vi ellers tit brugte inden) smager på igen måde ligesom en ordentlig chokolade.


Derfor undersøgte jeg sagen, og fandt hurtigt frem til, at kvalitetschokolade kan købes meget billigere i Tyskland. Jeg fandt endda en hjemmeside, hvor alting var helt ekstremt billigt, ja faktisk er chokoladen af mærket Callebaut (ekskl. fragt) billigere end det billigste chokolade, man kan købe i butikkerne i Danmark!


Her kommer en lille liste over nogen af de vildt billige ting vi købte (priserne er ekskl. fragt):
  • 1,0 kg Callebaut chokolade = ca. 67 DKK 
  • 2,5 kg Callebaut chokolade = ca. 149 DKK
  • 108 forstøbte Callebaut chokoladekugler til at komme fyld i = ca. 44 DKK
  • 100g frysetørret bær/frugt støv = ca. 36,5 DKK
  • 10g spiseligt glimmer = ca. 51,5 DKK
  • Chokoladeforme i hård plastik = ca. 126 DKK
  • 20g frysetørret bær/frugt = ca. 14 DKK
  • Desuden sælger de også marcipan, nougat, alverdens kage/chokolade-pynt, tørrede blomster, æggehvidepulver, spiseligt papir, airbrush, termometre og skåle til temperering af chokolade m.m.
NB: prisen på alle de konkret nævnte ting (pånær chokoladeformene) er mindst halv pris af prisen på samme mængde af produktet i Danmark!


Hjemmesiden er denne:
pati-versand

Lidt info om pati-versand:
  1. De har chokoladen af mærkerne Callebaut og Valrhona
  2. Chokoladen kommer i små chokoladeknapper, som uden at blive hakket er perfekte til temperering, til at komme i kager og cookies og til at komme ovenpå en varm kage, der skal have et lag chokolade på toppen!
  3. Hjemmesiden er kun på tysk, så man skal være lidt god til tysk (eller bruge google translate)
  4. Min pakke blev sendt fra Tyskland samme dag, som jeg bestilte (selvom det var en søndag!), og jeg modtog pakken om onsdagen
  5. Pakken bliver sendt med DHL Deutschland, og hvis man ikke er hjemme, når de kommer med pakken, så overtager PostDanmark pakken, hvilket altså er ret smart!
  6. Prisen for fragt til Danmark er 14,9 EUR (ca. 111 DKK), så det er en god idé at gå sammen 2 eller flere, når der skal bestilles (da vi bestilte, havde de en periode, hvor de gav 50% på fragten, så det kan man også evt. vente på, at de gør igen)
  7. Man kan kun betale med bankoverførsel eller paypal* 
*Dette punkt (sammen med de sindssygt billige priser) gjorde mig lidt bekymret, men efter at kun have læst positive anmeldelser om denne internet shop rundt omkring på internettet, tog jeg chancen, og hermed har I mit ord på, at denne internet shop er helt reel og har fantastisk og hurtig service! 



Charlotte

4 kommentarer:

  1. Øj, bliver straks chokosulten.

    - Anne www.venterpaavin.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan man nemt bliver af synet af 8 kg chokolade ;) Det smager også virkelig godt det chokolade!
      - Charlotte

      Slet
  2. Hej!

    Må jeg spørge, hvor I var på kurset, og hvad kurset hed?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var igennem vores fagforening IDA, så jeg tror desværre kun det er muligt at komme på kurset hvis man er med i IDA eller kender nogen der er. Det var med en konditor fra F-HØJ, men jeg tror mest han gjorde det fordi hans kæreste er en af dem der står for at oprette nye arrangementer hos IDA.
      - Charlotte

      Slet